Håndværk og design - vikingetiden
Vikingetidens materialer
Fagformål:
I fagformål for håndværk og design står der, at ”eleverne gennem praktiske og sansemæssige erfaringer skal udvikle håndværksmæssige kompetencer til at kunne designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi”. Dette vil vi forsøge at opnå gennem et forløb om vikingetidens materialer og metoder, hvor eleverne skal producere produkter fra vikingetiden og i materialer, som blev brugt dengang. Nogle forarbejdningsmetoder ligner vikingetidens men suppleres med moderne værktøj og maskiner. Eleverne skal også kunne vurdere produkternes æstetiske udtryk, funktion og kommunikative værdi i forhold til vikingetidens kultur. Vi er altså tro mod vikingetidens materialer, men ikke metoder.
I fagformål stk. 2 står der, at ”eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne”, og det er håbet, at eleverne vil opleve denne glæde, når de arbejder med materialerne og ser dem ændre udseende gennem forarbejdning.
I stk. 3 står der, at eleverne skal ”opnå forståelse for materiel kultur i forskellige kulturer og tidsperioder”, hvilket vi vil lægge meget vægt på. Eleverne skal opnå kendskab til vikingetidens religion, kultur, materialer, produkter og udsmykning. Ved selv at bearbejde sådanne produkter og arbejde med formgivning, udtryk og æstetik skal eleverne reflektere over produktets funktion og kommunikative værdi i vikingetidens kultur. Vi vil gennem inspirationsoplæg give eleverne viden om tiden, så eleverne kan træffe de rette valg i forhold til produktets form, udseende og kommunikative værdi. Herved bør eleverne kunne lave produkter i relation til vikingetiden, og forstå den funktion og værdi produktet havde i kulturen.
Færdighedsmål og vidensmål:
Færdighedsmål og vidensmål er taget fra forenklede fælles mål (www.ffm.emu.dk). Målene er primært fra fase 1, da undervisningen tilrettelægges for elever i 4. klasse, og et enkelt mål er fra fase 2, da det omhandler æstetik. Der er ingen mål der omhandler materiel kultur, men da det både nævnes i fagformålet og i læseplanen for faget, mener vi godt, at vi kan argumentere for, at arbejde med materiel kultur. Dette vil vi gøre gennem arbejdet med produkters funktionelle, æstetiske og kommunikative værdi. Vi har lavet vores egne læringsmål til forløbet, som kan ses i undervisningsplanen.
Begrundelse for valgt forløb, placering i årsplan og andre overvejelser:
Vi har valgt at lave et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i vikingetiden. Her vil vi arbejde med tre, fedtsten og horn, og vi vil have fokus på materialerne og på den materielle kultur. Ved at tage udgangspunkt i vikingetiden, har vi mulighed for at arbejde med mange materialer, værktøjer og former, og vi mener derfor, at dette forløb kan give eleverne en god indsigt i de valgte materialer og værktøjer, men også den materielle kultur og vigtigheden af datidens brugsprodukter og udsmykning. Det kan lære eleverne at være opmærksomme på produkternes udtryk og kommunikative værdi i vikingetiden men også i vores egen tids kultur.
Undervisningen skal forløbe i starten af 4. klasse, da eleverne her vil blive introduceret til både materialer, værktøjer og maskiner. Faget håndværk og design vil være nyt for 4. klasse, og der skal derfor også være fokus på sikkerhed i faglokalet. Når materialer, værktøj og maskiner er introduceret, kan eleverne arbejde forholdsvist selvstændigt med at formgive produkterne, da der i denne undervisning ikke benyttes svære teknikker. Det er i arbejdet med materialet at eleverne skal få erfaringer med værktøjernes brug og funktion og materialernes reaktioner og forandringer. Eleverne skal vide, at de ikke kun skal LAVE noget, men at de også skal LÆRE noget. Målene skal udpensles før eleverne går i gang med produkterne.
Denne undervisning kan med fordel indgå i et tværfagligt forløb eller en emneuge om vikingetiden, hvor faget håndværk og design står for at vise og arbejde med dele af den materielle kultur. De forskellige fag kan bidrage med en anden viden om vikingetiden, da man i dansk kan læse sagaer, i historie kan arbejde med viden om tidens samfund, i religion kan lære om de nordiske guder, i madkundskab kan lave vikingemad og i idræt kan lege gamle lege. Selvom håndværk og design ikke har til formål at lære eleverne om vikingetidens samfundsforhold, geografiske placering eller religion, skal eleverne alligevel vide lidt om tiden og dens materialer og produkter, så eleverne får en fornemmelse af, hvad fx en ske eller et smykke har betydet.
Til denne undervisning kan suppleres med arbejde i materialer som uld, skind og læder, som vil foregå i håndarbejdslokalet.
I forhold til at differentiere på målene for eleverne, er der god mulighed for at gøre dette i designfasen, hvor eleverne skal designe en kniv/ske, et smykke eller en figur. Her kan man vejlede de svagere elever i at gøre produktet meget enkelt, eller de stærke elever i at få flere detaljer. Da dette forløb dog er tiltænkt 4. klasse, og da faget er nyt for eleverne, kan det være svært for læreren at vejlede eleverne individuelt. Vejledningen og dermed differentieringen må altså ske, når læreren kan fornemme elevens evner og kompetencer. Måske er det bedst at alle elever starter med at lave meget enkle produkter, da teknikker og materialer jo er nyt for alle eleverne.
Det er vigtigt for os, at eleverne får arbejdet meget med hænderne, og får afprøvet materialer og værktøjer. Selvom eleverne skal lære fagsprog og skal udvikle kompetencer i at designe, er det den tavse viden, som indlejres i kroppen gennem arbejdet med hænderne, som er vigtig.
”Bogstaver og ord kan meget, men ikke al viden er tilgængelig gennem vores sprog – meget viden er gemt i kroppen, og kan kun formidles gennem hænderne. I den skandinaviske håndværkerforskning kaldes det ”tavs viden”.”[1]
Inspiration til undervisningen:
· App’en ”Pinterest” (her findes billeder af lege, brætspil, tøj og udsmykning fra vikingetiden/middelalderen)
· Bogen ”En vikingemarkedsplads” (ideer og opskrifter til undervisning i forskellige produkter fra vikingetiden)
· Udflugt til Nationalmuseet (inspiration til arbejdet med vikinger)
· Undervisningsmateriale fra Nationalmuseet (sagaer og informationer om vikinger)
· Artikel/hæfte ”Når klokken ringer” (sikkerhed i værkstedet)
Produkter:
Eleverne skal lave et hverdagsredskab, et smykke og en figur. Inden eleverne går i gang med det praktiske arbejde, afholdes et inspirationsoplæg om vikingernes tid og kultur. Herefter er der kortere designfaser før alle produkterne udarbejdes. Eleverne skal kende til forskellen mellem brugsting og udsmykning, og hvad produkterne har betydet for menneskerne i vikingetiden.
Der kan eventuelt arbejdes med runer som en del af udsmykningen af produkterne.
Produkter
|
Materialer
|
Værktøj
|
Kniv og ske
|
Frisk træ (hæg)
Mængden af træ afhænger af tykkelsen på stammen/grenen
|
- Snittekniv
- Huljern og træhammer
- Minisliber
- Slibepapir i flere finhedsgrader
- Linolie + papir
|
Smykker og figurer
|
Fedtsten og horn
2-3 kg. fedtsten (differentieringsmuligheder ved blød, medium og hård fedtsten)
3-4 stk. horn (afhænger af størrelse)
|
- (Fuksvans hvis eleverne selv skal save et stykke af en klump fedtsten)
- Løvsav
- Dekupørsav
- Minisliber
- Slibepapir i flere finhedsgrader
- Pudsemiddel
- (Ovn, tang, to flade stykker træ og en skruetvinge til at gøre horn fladt)
|
Undervisningsplan:
Tid/dage
|
Indhold
|
Færdigheds- og vidensmål
|
Læringsmål/tegn på læring
|
1. gang
(4 lektioner)
|
Nationalmuseet
|
Design:
- Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for givne rammer, herunder med digitale værktøjer
- Eleven har viden om skitsers formål og struktur
|
- Eleven kan skitsere flade og enkle figurer eller symboler, som hører til vikingetiden, og som de synes om (to skitser).
|
2. gang
(2 lektioner)
|
Sikkerhed i værkstedet (10 min.)
Inspirationsoplæg (vikingetiden)
Designfase – træ (vælge kniv eller ske)
Opstart med frisk træ – instruktion til værktøj og materiale(evt. fælde et træ)
|
Håndværk – forarbejdning:
- Eleven kan færdes sikkert i værkstederne
- Eleven har viden om elementære sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter
- Eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber
- Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber
- Eleven kan anvende tilladte maskiner
- Eleven har viden om tilladte maskiner
Håndværk – materialer:
- Eleven kan navngive bløde og hårde materialer
- Eleven har viden om bløde og hårde materialer
- Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion
- Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning
- Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk (fase 2)
Design:
- Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg
- Eleven har viden om arbejdstilrettelæggelse
|
- Eleven kan nævne mindst tre sikkerhedsregler
(sko på i værkstedet, GÅ rundt, stå stille med værktøj, sluk for elektrisk værktøj efter brug)
- Eleven kan navngive og bruge det værktøj der arbejdes med
(tegn: eleven holder rigtigt på værktøjet og mestrer det i forhold til sin egen og andres sikkerhed)
- Eleven kan tænde, bruge og slukke dekupørsaven og minisliberen
- Eleven kan sige hvilket materiale der arbejdes med, og dets specifikke navn (træsort)
- Eleven kan følge vores mundtlige og skriftlige instruktioner
- Eleven kan forarbejde et stykke frisk træ, så overfladen er i overensstemmelse med det udtryk, som er ønsket
(tegn: eleven kan bruge stigende finhedsgrad af slibepapir på produktets overflade)
- Eleven kan lave en kniv eller en ske efter instruktion, som er brugbar
|
3. gang
(2 lektioner)
|
Arbejde med frisk træ
|
-
|
-
|
4. gang
(2 lektioner)
|
Arbejde med frisk træ
|
-
|
-
|
5. gang
(2 lektioner)
|
Arbejde med frisk træ
|
-
|
-
|
6. gang
(2 lektioner)
|
Inspirationsoplæg (symboler, figurer)
Designfase – fedtsten
Opstart med fedtsten – instruktion til værktøj og materiale
|
Håndværk – forarbejdning:
- Eleven kan færdes sikkert i værkstederne
- Eleven har viden om elementære sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter
- Eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber
- Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber
- Eleven kan anvende tilladte maskiner
- Eleven har viden om tilladte maskiner
Håndværk – materialer:
- Eleven kan navngive bløde og hårde materialer
- Eleven har viden om bløde og hårde materialer
- Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion
- Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning
- Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk (fase 2)
|
- Eleven kan nævne mindst tre sikkerhedsregler
(sko på i værkstedet, GÅ rundt, stå stille med værktøj, sluk for elektrisk værktøj efter brug)
- Eleven kan navngive og bruge det værktøj der arbejdes med
(tegn: eleven holder rigtigt på værktøjet og mestrer det i forhold til sin egen og andres sikkerhed)
- Eleven kan tænde, bruge og slukke dekupørsaven og minisliberen
- Eleven kan sige hvilket materiale der arbejdes med, og dets specifikke navn (hårdhed på fedtsten)
- Eleven kan følge vores mundtlige og skriftlige instruktioner
- Eleven kan forarbejde et stykke fedtsten, så overfladen er i overensstemmelse med det udtryk, som er ønsket
(tegn: eleven kan bruge stigende finhedsgrad af slibepapir på produktets overflade)
|
7. gang
(2 lektioner)
|
Arbejde med fedtsten
|
-
|
-
|
8. gang
(2 lektioner)
|
Designfase – horn
Opstart med horn – instruktion til værktøj og materiale
|
Håndværk – forarbejdning:
- Eleven kan færdes sikkert i værkstederne
- Eleven har viden om elementære sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter
- Eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber
- Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber
- Eleven kan anvende tilladte maskiner
- Eleven har viden om tilladte maskiner
Håndværk – materialer:
- Eleven kan navngive bløde og hårde materialer
- Eleven har viden om bløde og hårde materialer
- Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion
- Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning
- Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk (fase 2)
|
- Eleven kan nævne mindst tre sikkerhedsregler
(sko på i værkstedet, GÅ rundt, stå stille med værktøj, sluk for elektrisk værktøj efter brug)
- Eleven kan navngive og bruge det værktøj der arbejdes med
(tegn: eleven holder rigtigt på værktøjet og mestrer det i forhold til sin egen og andres sikkerhed)
- Eleven kan tænde, bruge og slukke dekupørsaven og minisliberen
- Eleven kan sige hvilket materiale der arbejdes med
- Eleven kan følge vores mundtlige og skriftlige instruktioner
- Eleven kan forarbejde et stykke horn, så overfladen er i overensstemmelse med det udtryk, som er ønsket
(tegn: eleven kan bruge stigende finhedsgrad af slibepapir på produktets overflade)
|
9. gang
(2 lektioner)
|
Arbejde med horn
|
-
|
-
|
10. gang
(2 lektioner)
|
Arbejde med horn
|
-
|
-
|
Inspirationsvideo som opstart til forløbet:
Vejledninger til at snitte:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar