Lad der blive lys...

Vi startede med at brainstorme på ordet lys, og fandt derigennem ud af, at vi ville lave et billede som skulle dannes ud fra skyggen fra lyset. Der skulle derudover indgå formbøjet krydsfiner Her ses processen:

En skabelon til at bøje fineren.

Krydsfineren skæres til og limes sammen.

Og spændes fast på skabelonen.

Nu skal alle delene limes sammen, og holdes sammen af en spænderem.

Her ses den færdige kasse. Nu skal billederne skæres ud..

Guerilla broderi

Guerilla broderi bruges til at komme ud med et statement. Vi har i fælleskab valgt at lave nogle broderier som skulle hænges op rundt omkring på Blaagaard, dels for at skabe et smil på læben hos folk, men også komme med en kærlig hentydning til et eller andet.

Først laves en tegning af broderiet, og så broderer jeg med korssting.

 

Det færdige broderi. Det limes på en krydsfinerplade så den kan hænges op.

 

 

 

Her ses nogle  af de broderier der blev lavet på holdet.

 

 

 

En skammel i frisk træ

Fire lige store stykker saves af en træstamme. Jeg har valgt at holde træet i sin helhed, velvidende at det slår sig når det tørrer. Jeg vil gerne have at man kan se det er lavet af frisk træ, og dermed ikke er helt lige.

 

 

Barken snittes af...

 

Sprosserne skæres ud på båndsaven af et bredt stykke træ.

 

Da jeg ikke nåede at blive færdig på den ene gang, nåede disse stykker frisk træ at rådne. Derfor savede jeg nogle nye ud af en anden type træ. Udseendet på benene har derfor ændret sig, men jeg kan faktisk rigtig godt lide det udtryk de har fået..

 

Sprosserne er i tørt træ, mens benene er i frisk træ. Sprosserne snittes, med en båndkniv, spidse i enderne, og kan herefter spidses med en "blyantspidser" som kan sættes i boremaskinen.

 

 

Herefter bores der huller i det friske træ, så det passer til den størrelse sprosserne er blevet spidset til, og så sættes de sammen.

 



Når alle er samlet spændes det op så det holdes sammen mens træet tørrer. Når det friske træ tørrer vil det klemme om sprosserne, og på den måde holde sammen på skamlen.

 

 

 

Den færdige skammel - nu mangler der bare et sæde...



 

Færdige skammel med flettet sæde.

 

 

Navneskilt i plexiglas

Man kan save i plexiglas med dekupørsaven, så mulighederne for at lave nogle spændende ting med det er mange. Man skal dog være opmærksom på at det knækker let hvis det bliver for småt, og at det godt kan smelte og dermed sætte sig fast på saven.

 

Mit første forsøg på at skrive hele mit navn slog fejl, da den sidste del af A'et knækkede da jeg ville bore hul i det. Derfor gik jeg over til at lave mine initialer.

Håndværk og design – et sparefag eller en vej til uddannelse?

Dette indlæg tager udgangspunkt i et autentisk spørgsmål fra en lærer i håndværk og design, og det fik mig til at tænke over fagets berettigelse i folkeskolen. Spørgsmålet så jeg i en gruppe på Facebook, der hedder ”Håndværk og design”, hvor en lærer har stillet et spørgsmål omkring antallet af elever og lærere i undervisningen. Hun udtrykte sig således:

”Jeg skal til møde med min ledelse vedr. fremtidig struktur af håndværk og design undervisningen. Hvordan ser elevnomineringen ud på jeres skole? I skoleåret 14/15 har man på vores skole prioriteret, at være én lærer og én pædagog til 27-29 elever. Men på sigt, måske allerede fra næste år er det meningen, at én lærer skal kunne håndtere 27-29 elever alene. Er dette hensigtsmæssigt? Er der andre af jer, hvor der er én lærer og 28 elever?”

Fagene sløjd og håndarbejde blev i sommeren 2014 slået sammen til ét fag, som nu hedder håndværk og design. Ideen er at fagenes håndværk nu skal kunne kombineres i forskellige design, og at design har fået en stor rolle i undervisningen. At fagene slås sammen betyder, at der skal tages stilling til om timetallet og økonomien fra de to fag skal lægges sammen i en stor pulje, eller om det nye fags timer og økonomi skal mindskes? Det betyder også, at man skal overveje hvor mange elever og lærere der skal være i undervisningen?

Som læreren udtrykker det i sit spørgsmål til andre lærere i håndværk og design, er hun bekymret for at stå alene med en hel klasse på næsten 30 elever, og hun ønsker at høre fra andre lærere, hvordan deres skoler strukturerer undervisningen, og hvad de mener, er hensigtsmæssigt?

Jeg mener, at det absolut ikke er hensigtsmæssigt, at der kun er én lærer til stede i et faglokale med potentielt farligt værktøj og med en hel klasse. For det første er der som regel ikke plads til at have en hel klasse i enten sløjd- eller håndarbejdslokalet, da der ofte hverken er pladser eller værktøj nok. For det andet skal håndværk og design nu foregå i både sløjd- og håndarbejdslokalet, da man skal kunne kombinere bløde og hårde materialer, og en enkelt lærer til to faglokaler kan slet ikke lade sig gøre, idet der altid skal være opsyn med alle elever. Mange steder ligger sløjd- og håndarbejdslokalet ikke engang ved siden af hinanden, hvilket gør det upraktisk at kombinere bløde og hårde materialer, da man kan have brug for at flytte sig fra det ene rum til det andet for at bruge forskelligt værktøj eller afprøve sin produktion. For det tredje er det ud fra et sikkerhedsperspektiv nødvendigt at have godt styr på alle elever, da der arbejdes med farligt værktøj, og for det fjerde behøver eleverne ofte hjælp og vejledning enkeltvis i deres arbejde og læreproces, hvilket er meget tidskrævende.

I min praktik på 3. årgang havde jeg håndværk og design i en 4. klasse og en 5. klasse, og her var man to faglærere til én klasse på 24-26 elever. Nogle gange var der også en pædagog til stede, som kendte eleverne godt, og det særlige var selvfølgelig, at vi var yderligere to voksne i form af mig selv og min medstuderende som praktikanter. På skolen havde man valgt denne struktur med to lærere til en klasse, og de to lærere var så i henholdsvis sløjdlokalet eller håndarbejdslokalet med en halv klasse. Vores undervisning tog udgangspunkt i design og det at kombinere bløde og hårde materialer, og eleverne arbejdede derfor i begge faglokaler på forskellige tidspunkter. Til trods for at vi var 4-5 voksne og 24-26 elever, så måtte eleverne alligevel vente på at få hjælp, og da faglokalerne lå langt fra hinanden, var det svært at holde opsyn med alle elever. Og vi var som sagt 4 voksne!

Så nej – det er ikke hensigtsmæssigt, at man kun er en enkelt lærer til en hel klasse i et praktisk fag, hvor eleverne arbejder med farligt værktøj. Det er det bare ikke.

En anden ting der kan bekymre mig ved det nye fag er, at fagligheden kan synes mindsket i forhold til de to gamle fag sløjd og håndarbejde. Jeg frygter, at fagligheden og det at fordybe sig i en særlig teknik eller et materiale falder ud til fordel for design og entreprenørskab, som absolut er interessante begreber, men som ikke bør tage fokus fra håndværket, som i virkeligheden er kernen i fagligheden. Hvis man ønsker, at fremtidens elever også skal vælge håndværksuddannelser, så bør man udfordre eleverne i de håndværksmæssige kompetencer, og vise dem hvad håndværk er og går ud på, således at eleverne også får øjnene op for uddannelser af denne art. Det store fokus på boglig uddannelse og særligt gymnasiet gør, at håndværksuddannelser sættes i baggrunden og anses som mindre prestigefyldt. Man bør i virkeligheden arbejde på, at faget håndværk og design kan blive en direkte vej til håndværksuddannelser, hvor eleverne ikke kun har faget på mellemtrinet, men også har faget i udskolingen. Med denne løsning kunne man give eleverne de nødvendige håndværksmæssige kompetencer på mellemtrinet, og i udskolingen arbejde mere med design, innovation, genbrug osv., så eleverne kan bruge deres kompetencer i kreative designløsninger.

Hvis man ønsker, at håndværk og design skal have en plads i den nye folkeskole, bør man fokusere på fagets primære mål, som er håndværket, og hvis man ønsker, at flere elever skal vælge en håndværksuddannelse, bør man opprioritere faget og dets faglighed. Som det ser ud nu, synes jeg, at håndværket lider under kravet om design, og designet lider under, at eleverne ikke har nok kompetencer. Det er både synd for håndværket og for designet.

For at afslutte dette indlæg vil jeg vende tilbage til det spørgsmål, som jeg præsenterede i starten. Jeg mener, at ledelsen på skolen skal overveje grundigt, hvordan de ser faget håndværk og design i skolen. Hvis ledelsen tager faget seriøst, og ser det som en vej til uddannelse, hvilket jeg i høj grad mener, at det er, bør faget prioriteres højt og som minimum have to lærere pr. klasse. Man bør også have faget i alle de fire år, som de forenklede fælles mål har lavet mål til, og man bør i udskolingen enten kunne vælge faget som valgfag, eller have en særlig ”linje”, som har håndværk og design i fokus. Hvis ledelsen ikke anser faget som værende vigtigt i forhold til elevernes videre uddannelse (og almen dannelse), så er håndværk og design bare et praktisk og kreativt fag, som kan give elever en pause fra de boglige fag og noget bevægelse i hverdagen. Bør faget så overhovedet eksistere? Ledelsen skal i virkeligheden spørge sig selv:

Er håndværk og design et sparefag eller en vej til uddannelse?

2. modulafslutning - vikingetiden

Håndværk og design - vikingetiden

 

 

Vikingetidens materialer

 

Fagformål:

I fagformål for håndværk og design står der, at ”eleverne gennem praktiske og sansemæssige erfaringer skal udvikle håndværksmæssige kompetencer til at kunne designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi”. Dette vil vi forsøge at opnå gennem et forløb om vikingetidens materialer og metoder, hvor eleverne skal producere produkter fra vikingetiden og i materialer, som blev brugt dengang. Nogle forarbejdningsmetoder ligner vikingetidens men suppleres med moderne værktøj og maskiner. Eleverne skal også kunne vurdere produkternes æstetiske udtryk, funktion og kommunikative værdi i forhold til vikingetidens kultur. Vi er altså tro mod vikingetidens materialer, men ikke metoder.

I fagformål stk. 2 står der, at ”eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne”, og det er håbet, at eleverne vil opleve denne glæde, når de arbejder med materialerne og ser dem ændre udseende gennem forarbejdning.

I stk. 3 står der, at eleverne skal ”opnå forståelse for materiel kultur i forskellige kulturer og tidsperioder”, hvilket vi vil lægge meget vægt på. Eleverne skal opnå kendskab til vikingetidens religion, kultur, materialer, produkter og udsmykning. Ved selv at bearbejde sådanne produkter og arbejde med formgivning, udtryk og æstetik skal eleverne reflektere over produktets funktion og kommunikative værdi i vikingetidens kultur. Vi vil gennem inspirationsoplæg give eleverne viden om tiden, så eleverne kan træffe de rette valg i forhold til produktets form, udseende og kommunikative værdi. Herved bør eleverne kunne lave produkter i relation til vikingetiden, og forstå den funktion og værdi produktet havde i kulturen.

 Færdighedsmål og vidensmål:

Færdighedsmål og vidensmål er taget fra forenklede fælles mål (www.ffm.emu.dk). Målene er primært fra fase 1, da undervisningen tilrettelægges for elever i 4. klasse, og et enkelt mål er fra fase 2, da det omhandler æstetik. Der er ingen mål der omhandler materiel kultur, men da det både nævnes i fagformålet og i læseplanen for faget, mener vi godt, at vi kan argumentere for, at arbejde med materiel kultur. Dette vil vi gøre gennem arbejdet med produkters funktionelle, æstetiske og kommunikative værdi. Vi har lavet vores egne læringsmål til forløbet, som kan ses i undervisningsplanen.

Begrundelse for valgt forløb, placering i årsplan og andre overvejelser:

Vi har valgt at lave et undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i vikingetiden. Her vil vi arbejde med tre, fedtsten og horn, og vi vil have fokus på materialerne og på den materielle kultur. Ved at tage udgangspunkt i vikingetiden, har vi mulighed for at arbejde med mange materialer, værktøjer og former, og vi mener derfor, at dette forløb kan give eleverne en god indsigt i de valgte materialer og værktøjer, men også den materielle kultur og vigtigheden af datidens brugsprodukter og udsmykning. Det kan lære eleverne at være opmærksomme på produkternes udtryk og kommunikative værdi i vikingetiden men også i vores egen tids kultur.

Undervisningen skal forløbe i starten af 4. klasse, da eleverne her vil blive introduceret til både materialer, værktøjer og maskiner. Faget håndværk og design vil være nyt for 4. klasse, og der skal derfor også være fokus på sikkerhed i faglokalet. Når materialer, værktøj og maskiner er introduceret, kan eleverne arbejde forholdsvist selvstændigt med at formgive produkterne, da der i denne undervisning ikke benyttes svære teknikker. Det er i arbejdet med materialet at eleverne skal få erfaringer med værktøjernes brug og funktion og materialernes reaktioner og forandringer. Eleverne skal vide, at de ikke kun skal LAVE noget, men at de også skal LÆRE noget. Målene skal udpensles før eleverne går i gang med produkterne.

Denne undervisning kan med fordel indgå i et tværfagligt forløb eller en emneuge om vikingetiden, hvor faget håndværk og design står for at vise og arbejde med dele af den materielle kultur. De forskellige fag kan bidrage med en anden viden om vikingetiden, da man i dansk kan læse sagaer, i historie kan arbejde med viden om tidens samfund, i religion kan lære om de nordiske guder, i madkundskab kan lave vikingemad og i idræt kan lege gamle lege. Selvom håndværk og design ikke har til formål at lære eleverne om vikingetidens samfundsforhold, geografiske placering eller religion, skal eleverne alligevel vide lidt om tiden og dens materialer og produkter, så eleverne får en fornemmelse af, hvad fx en ske eller et smykke har betydet.

Til denne undervisning kan suppleres med arbejde i materialer som uld, skind og læder, som vil foregå i håndarbejdslokalet.

I forhold til at differentiere på målene for eleverne, er der god mulighed for at gøre dette i designfasen, hvor eleverne skal designe en kniv/ske, et smykke eller en figur. Her kan man vejlede de svagere elever i at gøre produktet meget enkelt, eller de stærke elever i at få flere detaljer. Da dette forløb dog er tiltænkt 4. klasse, og da faget er nyt for eleverne, kan det være svært for læreren at vejlede eleverne individuelt. Vejledningen og dermed differentieringen må altså ske, når læreren kan fornemme elevens evner og kompetencer. Måske er det bedst at alle elever starter med at lave meget enkle produkter, da teknikker og materialer jo er nyt for alle eleverne.

Det er vigtigt for os, at eleverne får arbejdet meget med hænderne, og får afprøvet materialer og værktøjer. Selvom eleverne skal lære fagsprog og skal udvikle kompetencer i at designe, er det den tavse viden, som indlejres i kroppen gennem arbejdet med hænderne, som er vigtig.

”Bogstaver og ord kan meget, men ikke al viden er tilgængelig gennem vores sprog – meget viden er gemt i kroppen, og kan kun formidles gennem hænderne. I den skandinaviske håndværkerforskning kaldes det ”tavs viden”.”[1]

 

Inspiration til undervisningen:

·         App’en ”Pinterest” (her findes billeder af lege, brætspil, tøj og udsmykning fra vikingetiden/middelalderen)

·         Bogen ”En vikingemarkedsplads” (ideer og opskrifter til undervisning i forskellige produkter fra vikingetiden)

·         Udflugt til Nationalmuseet (inspiration til arbejdet med vikinger)

·         Undervisningsmateriale fra Nationalmuseet (sagaer og informationer om vikinger)

·         Artikel/hæfte ”Når klokken ringer” (sikkerhed i værkstedet)

 

Produkter:

Eleverne skal lave et hverdagsredskab, et smykke og en figur. Inden eleverne går i gang med det praktiske arbejde, afholdes et inspirationsoplæg om vikingernes tid og kultur. Herefter er der kortere designfaser før alle produkterne udarbejdes. Eleverne skal kende til forskellen mellem brugsting og udsmykning, og hvad produkterne har betydet for menneskerne i vikingetiden.

Der kan eventuelt arbejdes med runer som en del af udsmykningen af produkterne.

 

 

Produkter	Materialer	Værktøj
Kniv og ske	Frisk træ (hæg)   Mængden af træ afhænger af tykkelsen på stammen/grenen	- Snittekniv - Huljern og træhammer - Minisliber - Slibepapir i flere finhedsgrader - Linolie + papir
Smykker og figurer	Fedtsten og horn   2-3 kg. fedtsten (differentieringsmuligheder ved blød, medium og hård fedtsten)   3-4 stk. horn (afhænger af størrelse)	- (Fuksvans hvis eleverne selv skal save et stykke af en klump fedtsten) - Løvsav - Dekupørsav - Minisliber - Slibepapir i flere finhedsgrader - Pudsemiddel - (Ovn, tang, to flade stykker træ og en skruetvinge til at gøre horn fladt)

 

Undervisningsplan:

Tid/dage	Indhold	Færdigheds- og vidensmål	Læringsmål/tegn på læring
1. gang (4 lektioner)	Nationalmuseet	Design: - Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for givne rammer, herunder med digitale værktøjer - Eleven har viden om skitsers formål og struktur	- Eleven kan skitsere flade og enkle figurer eller symboler, som hører til vikingetiden, og som de synes om (to skitser).
2. gang (2 lektioner)	Sikkerhed i værkstedet (10 min.) Inspirationsoplæg (vikingetiden) Designfase – træ (vælge kniv eller ske) Opstart med frisk træ – instruktion til værktøj og materiale(evt. fælde et træ)	Håndværk – forarbejdning: - Eleven kan færdes sikkert i værkstederne - Eleven har viden om elementære sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter   - Eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber - Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber       - Eleven kan anvende tilladte maskiner - Eleven har viden om tilladte maskiner   Håndværk – materialer: - Eleven kan navngive bløde og hårde materialer - Eleven har viden om bløde og hårde materialer   - Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion - Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning   - Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk (fase 2)               Design: - Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg - Eleven har viden om arbejdstilrettelæggelse	- Eleven kan nævne mindst tre sikkerhedsregler (sko på i værkstedet, GÅ rundt, stå stille med værktøj, sluk for elektrisk værktøj efter brug)   - Eleven kan navngive og bruge det værktøj der arbejdes med (tegn: eleven holder rigtigt på værktøjet og mestrer det i forhold til sin egen og andres sikkerhed)     - Eleven kan tænde, bruge og slukke dekupørsaven og minisliberen       - Eleven kan sige hvilket materiale der arbejdes med, og dets specifikke navn (træsort)   - Eleven kan følge vores mundtlige og skriftlige instruktioner       - Eleven kan forarbejde et stykke frisk træ, så overfladen er i overensstemmelse med det udtryk, som er ønsket (tegn: eleven kan bruge stigende finhedsgrad af slibepapir på produktets overflade)     - Eleven kan lave en kniv eller en ske efter instruktion, som er brugbar
3. gang (2 lektioner)	Arbejde med frisk træ	-	-
4. gang (2 lektioner)	Arbejde med frisk træ	-	-
5. gang (2 lektioner)	Arbejde med frisk træ	-	-
6. gang (2 lektioner)	Inspirationsoplæg (symboler, figurer) Designfase – fedtsten Opstart med fedtsten – instruktion til værktøj og materiale	Håndværk – forarbejdning: - Eleven kan færdes sikkert i værkstederne - Eleven har viden om elementære sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter   - Eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber - Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber       - Eleven kan anvende tilladte maskiner - Eleven har viden om tilladte maskiner   Håndværk – materialer: - Eleven kan navngive bløde og hårde materialer - Eleven har viden om bløde og hårde materialer   - Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion - Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning   - Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk (fase 2)	- Eleven kan nævne mindst tre sikkerhedsregler (sko på i værkstedet, GÅ rundt, stå stille med værktøj, sluk for elektrisk værktøj efter brug)   - Eleven kan navngive og bruge det værktøj der arbejdes med (tegn: eleven holder rigtigt på værktøjet og mestrer det i forhold til sin egen og andres sikkerhed)     - Eleven kan tænde, bruge og slukke dekupørsaven og minisliberen       - Eleven kan sige hvilket materiale der arbejdes med, og dets specifikke navn (hårdhed på fedtsten)   - Eleven kan følge vores mundtlige og skriftlige instruktioner       - Eleven kan forarbejde et stykke fedtsten, så overfladen er i overensstemmelse med det udtryk, som er ønsket (tegn: eleven kan bruge stigende finhedsgrad af slibepapir på produktets overflade)
7. gang (2 lektioner)	Arbejde med fedtsten	-	-
8. gang (2 lektioner)	Designfase – horn Opstart med horn – instruktion til værktøj og materiale	Håndværk – forarbejdning: - Eleven kan færdes sikkert i værkstederne - Eleven har viden om elementære sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter   - Eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber - Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber       - Eleven kan anvende tilladte maskiner - Eleven har viden om tilladte maskiner   Håndværk – materialer: - Eleven kan navngive bløde og hårde materialer - Eleven har viden om bløde og hårde materialer   - Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion - Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning   - Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk (fase 2)	- Eleven kan nævne mindst tre sikkerhedsregler (sko på i værkstedet, GÅ rundt, stå stille med værktøj, sluk for elektrisk værktøj efter brug)   - Eleven kan navngive og bruge det værktøj der arbejdes med (tegn: eleven holder rigtigt på værktøjet og mestrer det i forhold til sin egen og andres sikkerhed)     - Eleven kan tænde, bruge og slukke dekupørsaven og minisliberen       - Eleven kan sige hvilket materiale der arbejdes med       - Eleven kan følge vores mundtlige og skriftlige instruktioner       - Eleven kan forarbejde et stykke horn, så overfladen er i overensstemmelse med det udtryk, som er ønsket (tegn: eleven kan bruge stigende finhedsgrad af slibepapir på produktets overflade)
9. gang (2 lektioner)	Arbejde med horn	-	-
10. gang (2 lektioner)	Arbejde med horn	-	-

Som evaluering tænkes en udstilling på skolen, hvor eleverne laver en kort beskrivelse til hvert af deres produkter. Her skal eleverne blandt andet skrive om produktets materiale, funktion og kommunikative værdi ud fra vikingetiden. Eleverne skal også skrive hvilke værktøjer de har brugt.

---

[1] Mattias Tesfaye: Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed, 2013, side 23.

 

Inspirationsvideo som opstart til forløbet:

 

 

Vejledninger til at snitte: