Dette indlæg tager udgangspunkt i et autentisk spørgsmål fra
en lærer i håndværk og design, og det fik mig til at tænke over fagets
berettigelse i folkeskolen. Spørgsmålet så jeg i en gruppe på Facebook, der
hedder ”Håndværk og design”, hvor en lærer har stillet et spørgsmål omkring
antallet af elever og lærere i undervisningen. Hun udtrykte sig således:
”Jeg skal til møde med
min ledelse vedr. fremtidig struktur af håndværk og design undervisningen.
Hvordan ser elevnomineringen ud på jeres skole? I skoleåret 14/15 har man på
vores skole prioriteret, at være én lærer og én pædagog til 27-29 elever. Men
på sigt, måske allerede fra næste år er det meningen, at én lærer skal kunne
håndtere 27-29 elever alene. Er dette hensigtsmæssigt? Er der andre af jer,
hvor der er én lærer og 28 elever?”
Fagene sløjd og håndarbejde blev i sommeren 2014 slået
sammen til ét fag, som nu hedder håndværk og design. Ideen er at fagenes
håndværk nu skal kunne kombineres i forskellige design, og at design har fået
en stor rolle i undervisningen. At fagene slås sammen betyder, at der skal
tages stilling til om timetallet og økonomien fra de to fag skal lægges sammen
i en stor pulje, eller om det nye fags timer og økonomi skal mindskes? Det
betyder også, at man skal overveje hvor mange elever og lærere der skal være i
undervisningen?
Som læreren udtrykker det i sit spørgsmål til andre lærere i
håndværk og design, er hun bekymret for at stå alene med en hel klasse på
næsten 30 elever, og hun ønsker at høre fra andre lærere, hvordan deres skoler
strukturerer undervisningen, og hvad de mener, er hensigtsmæssigt?
Jeg mener, at det absolut ikke er hensigtsmæssigt, at der
kun er én lærer til stede i et faglokale med potentielt farligt værktøj og med
en hel klasse. For det første er der som regel ikke plads til at have en hel
klasse i enten sløjd- eller håndarbejdslokalet, da der ofte hverken er pladser
eller værktøj nok. For det andet skal håndværk og design nu foregå i både
sløjd- og håndarbejdslokalet, da man skal kunne kombinere bløde og hårde
materialer, og en enkelt lærer til to faglokaler kan slet ikke lade sig gøre,
idet der altid skal være opsyn med alle elever. Mange steder ligger sløjd- og
håndarbejdslokalet ikke engang ved siden af hinanden, hvilket gør det upraktisk
at kombinere bløde og hårde materialer, da man kan have brug for at flytte sig
fra det ene rum til det andet for at bruge forskelligt værktøj eller afprøve
sin produktion. For det tredje er det ud fra et sikkerhedsperspektiv nødvendigt
at have godt styr på alle elever, da der arbejdes med farligt værktøj, og for
det fjerde behøver eleverne ofte hjælp og vejledning enkeltvis i deres arbejde
og læreproces, hvilket er meget tidskrævende.
I min praktik på 3. årgang havde jeg håndværk og design i en
4. klasse og en 5. klasse, og her var man to faglærere til én klasse på 24-26
elever. Nogle gange var der også en pædagog til stede, som kendte eleverne
godt, og det særlige var selvfølgelig, at vi var yderligere to voksne i form af
mig selv og min medstuderende som praktikanter. På skolen havde man valgt denne
struktur med to lærere til en klasse, og de to lærere var så i henholdsvis
sløjdlokalet eller håndarbejdslokalet med en halv klasse. Vores undervisning tog
udgangspunkt i design og det at kombinere bløde og hårde materialer, og
eleverne arbejdede derfor i begge faglokaler på forskellige tidspunkter. Til
trods for at vi var 4-5 voksne og 24-26 elever, så måtte eleverne alligevel
vente på at få hjælp, og da faglokalerne lå langt fra hinanden, var det svært
at holde opsyn med alle elever. Og vi var som sagt 4 voksne!
Så nej – det er ikke hensigtsmæssigt, at man kun er en
enkelt lærer til en hel klasse i et praktisk fag, hvor eleverne arbejder med
farligt værktøj. Det er det bare ikke.
En anden ting der kan bekymre mig ved det nye fag er, at
fagligheden kan synes mindsket i forhold til de to gamle fag sløjd og
håndarbejde. Jeg frygter, at fagligheden og det at fordybe sig i en særlig
teknik eller et materiale falder ud til fordel for design og entreprenørskab,
som absolut er interessante begreber, men som ikke bør tage fokus fra
håndværket, som i virkeligheden er kernen i fagligheden. Hvis man ønsker, at
fremtidens elever også skal vælge håndværksuddannelser, så bør man udfordre
eleverne i de håndværksmæssige kompetencer, og vise dem hvad håndværk er og går
ud på, således at eleverne også får øjnene op for uddannelser af denne art. Det
store fokus på boglig uddannelse og særligt gymnasiet gør, at
håndværksuddannelser sættes i baggrunden og anses som mindre prestigefyldt. Man
bør i virkeligheden arbejde på, at faget håndværk og design kan blive en
direkte vej til håndværksuddannelser, hvor eleverne ikke kun har faget på
mellemtrinet, men også har faget i udskolingen. Med denne løsning kunne man
give eleverne de nødvendige håndværksmæssige kompetencer på mellemtrinet, og i
udskolingen arbejde mere med design, innovation, genbrug osv., så eleverne kan
bruge deres kompetencer i kreative designløsninger.
Hvis man ønsker, at håndværk og design skal have en plads i
den nye folkeskole, bør man fokusere på fagets primære mål, som er håndværket,
og hvis man ønsker, at flere elever skal vælge en håndværksuddannelse, bør man
opprioritere faget og dets faglighed. Som det ser ud nu, synes jeg, at
håndværket lider under kravet om design, og designet lider under, at eleverne
ikke har nok kompetencer. Det er både synd for håndværket og for designet.
For at afslutte dette indlæg vil jeg vende tilbage til det
spørgsmål, som jeg præsenterede i starten. Jeg mener, at ledelsen på skolen
skal overveje grundigt, hvordan de ser faget håndværk og design i skolen. Hvis
ledelsen tager faget seriøst, og ser det som en vej til uddannelse, hvilket jeg
i høj grad mener, at det er, bør faget prioriteres højt og som minimum have to
lærere pr. klasse. Man bør også have faget i alle de fire år, som de forenklede
fælles mål har lavet mål til, og man bør i udskolingen enten kunne vælge faget
som valgfag, eller have en særlig ”linje”, som har håndværk og design i fokus.
Hvis ledelsen ikke anser faget som værende vigtigt i forhold til elevernes
videre uddannelse (og almen dannelse), så er håndværk og design bare et
praktisk og kreativt fag, som kan give elever en pause fra de boglige fag og
noget bevægelse i hverdagen. Bør faget så overhovedet eksistere? Ledelsen skal
i virkeligheden spørge sig selv:
Er håndværk og design et sparefag eller en vej til
uddannelse?
I fagformål for håndværk og design står der, at ”eleverne gennem praktiske og sansemæssige
erfaringer skal udvikle håndværksmæssige kompetencer til at kunne designe,
fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi”.
Dette vil vi forsøge at opnå gennem et forløb om vikingetidens materialer og
metoder, hvor eleverne skal producere produkter fra vikingetiden og i
materialer, som blev brugt dengang. Nogle forarbejdningsmetoder ligner
vikingetidens men suppleres med moderne værktøj og maskiner. Eleverne skal også
kunne vurdere produkternes æstetiske udtryk, funktion og kommunikative værdi i
forhold til vikingetidens kultur. Vi er altså tro mod vikingetidens materialer,
men ikke metoder.
I fagformål stk. 2 står der, at ”eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at
arbejde med hænderne”, og det er håbet, at eleverne vil opleve denne glæde,
når de arbejder med materialerne og ser dem ændre udseende gennem
forarbejdning.
I stk. 3 står der, at eleverne skal ”opnå forståelse for materiel kultur i
forskellige kulturer og tidsperioder”, hvilket vi vil lægge meget vægt på.
Eleverne skal opnå kendskab til vikingetidens religion, kultur, materialer,
produkter og udsmykning. Ved selv at bearbejde sådanne produkter og arbejde med
formgivning, udtryk og æstetik skal eleverne reflektere over produktets
funktion og kommunikative værdi i vikingetidens kultur. Vi vil gennem
inspirationsoplæg give eleverne viden om tiden, så eleverne kan træffe de rette
valg i forhold til produktets form, udseende og kommunikative værdi. Herved bør
eleverne kunne lave produkter i relation til vikingetiden, og forstå den funktion
og værdi produktet havde i kulturen.
Færdighedsmål og vidensmål:
Færdighedsmål og vidensmål er taget fra forenklede
fælles mål (www.ffm.emu.dk). Målene er primært fra fase 1, da undervisningen
tilrettelægges for elever i 4. klasse, og et enkelt mål er fra fase 2, da det
omhandler æstetik. Der er ingen mål der omhandler materiel kultur, men da det
både nævnes i fagformålet og i læseplanen for faget, mener vi godt, at vi kan
argumentere for, at arbejde med materiel kultur. Dette vil vi gøre gennem arbejdet
med produkters funktionelle, æstetiske og kommunikative værdi. Vi har lavet
vores egne læringsmål til forløbet, som kan ses i undervisningsplanen.
Begrundelse for valgt forløb, placering i årsplan og
andre overvejelser:
Vi har valgt at lave et undervisningsforløb, der tager
udgangspunkt i vikingetiden. Her vil vi arbejde med tre, fedtsten og horn, og
vi vil have fokus på materialerne og på den materielle kultur. Ved at tage
udgangspunkt i vikingetiden, har vi mulighed for at arbejde med mange materialer,
værktøjer og former, og vi mener derfor, at dette forløb kan give eleverne en
god indsigt i de valgte materialer og værktøjer, men også den materielle kultur
og vigtigheden af datidens brugsprodukter og udsmykning. Det kan lære eleverne
at være opmærksomme på produkternes udtryk og kommunikative værdi i
vikingetiden men også i vores egen tids kultur.
Undervisningen skal forløbe i starten af 4. klasse, da
eleverne her vil blive introduceret til både materialer, værktøjer og maskiner.
Faget håndværk og design vil være nyt for 4. klasse, og der skal derfor også
være fokus på sikkerhed i faglokalet. Når materialer, værktøj og maskiner er
introduceret, kan eleverne arbejde forholdsvist selvstændigt med at formgive
produkterne, da der i denne undervisning ikke benyttes svære teknikker. Det er
i arbejdet med materialet at eleverne skal få erfaringer med værktøjernes brug
og funktion og materialernes reaktioner og forandringer. Eleverne skal vide, at
de ikke kun skal LAVE noget, men at de også skal LÆRE noget. Målene skal
udpensles før eleverne går i gang med produkterne.
Denne undervisning kan med fordel indgå i et
tværfagligt forløb eller en emneuge om vikingetiden, hvor faget håndværk og
design står for at vise og arbejde med dele af den materielle kultur. De
forskellige fag kan bidrage med en anden viden om vikingetiden, da man i dansk
kan læse sagaer, i historie kan arbejde med viden om tidens samfund, i religion
kan lære om de nordiske guder, i madkundskab kan lave vikingemad og i idræt kan
lege gamle lege. Selvom håndværk og design ikke har til formål at lære eleverne
om vikingetidens samfundsforhold, geografiske placering eller religion, skal
eleverne alligevel vide lidt om tiden og dens materialer og produkter, så
eleverne får en fornemmelse af, hvad fx en ske eller et smykke har betydet.
Til denne undervisning kan suppleres med arbejde i
materialer som uld, skind og læder, som vil foregå i håndarbejdslokalet.
I forhold til at differentiere på målene for eleverne,
er der god mulighed for at gøre dette i designfasen, hvor eleverne skal designe
en kniv/ske, et smykke eller en figur. Her kan man vejlede de svagere elever i
at gøre produktet meget enkelt, eller de stærke elever i at få flere detaljer.
Da dette forløb dog er tiltænkt 4. klasse, og da faget er nyt for eleverne, kan
det være svært for læreren at vejlede eleverne individuelt. Vejledningen og
dermed differentieringen må altså ske, når læreren kan fornemme elevens evner
og kompetencer. Måske er det bedst at alle elever starter med at lave meget
enkle produkter, da teknikker og materialer jo er nyt for alle eleverne.
Det er vigtigt for os, at eleverne får arbejdet meget
med hænderne, og får afprøvet materialer og værktøjer. Selvom eleverne skal
lære fagsprog og skal udvikle kompetencer i at designe, er det den tavse viden,
som indlejres i kroppen gennem arbejdet med hænderne, som er vigtig.
”Bogstaver og
ord kan meget, men ikke al viden er tilgængelig gennem vores sprog – meget
viden er gemt i kroppen, og kan kun formidles gennem hænderne. I den
skandinaviske håndværkerforskning kaldes det ”tavs viden”.”[1]
Inspiration til undervisningen:
·App’en
”Pinterest” (her findes billeder af lege, brætspil, tøj og udsmykning fra
vikingetiden/middelalderen)
·Bogen ”En
vikingemarkedsplads” (ideer og opskrifter til undervisning i forskellige
produkter fra vikingetiden)
·Udflugt til Nationalmuseet
(inspiration til arbejdet med vikinger)
·Undervisningsmateriale
fra Nationalmuseet (sagaer og informationer om vikinger)
·Artikel/hæfte
”Når klokken ringer” (sikkerhed i værkstedet)
Produkter:
Eleverne skal lave et hverdagsredskab, et smykke og en
figur. Inden eleverne går i gang med det praktiske arbejde, afholdes et
inspirationsoplæg om vikingernes tid og kultur. Herefter er der kortere
designfaser før alle produkterne udarbejdes. Eleverne skal kende til forskellen
mellem brugsting og udsmykning, og hvad produkterne har betydet for menneskerne
i vikingetiden.
Der kan eventuelt arbejdes med runer som en del af
udsmykningen af produkterne.
Produkter
Materialer
Værktøj
Kniv og ske
Frisk træ (hæg)
Mængden af træ afhænger af
tykkelsen på stammen/grenen
- Snittekniv
- Huljern og træhammer
- Minisliber
- Slibepapir i flere finhedsgrader
- Linolie + papir
Smykker og figurer
Fedtsten og horn
2-3 kg. fedtsten
(differentieringsmuligheder ved blød, medium og hård fedtsten)
3-4 stk. horn (afhænger af
størrelse)
- (Fuksvans hvis eleverne selv
skal save et stykke af en klump fedtsten)
- Løvsav
- Dekupørsav
- Minisliber
- Slibepapir i flere finhedsgrader
- Pudsemiddel
- (Ovn, tang, to flade stykker træ
og en skruetvinge til at gøre horn fladt)
Undervisningsplan:
Tid/dage
Indhold
Færdigheds- og vidensmål
Læringsmål/tegn på læring
1. gang
(4 lektioner)
Nationalmuseet
Design:
- Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden
for givne rammer, herunder med digitale værktøjer
- Eleven har viden om skitsers formål og struktur
- Eleven kan skitsere flade og
enkle figurer eller symboler, som hører til vikingetiden, og som de synes om
(to skitser).
2. gang
(2 lektioner)
Sikkerhed i værkstedet (10 min.)
Inspirationsoplæg (vikingetiden)
Designfase – træ (vælge kniv eller
ske)
Opstart med frisk træ –
instruktion til værktøj og materiale(evt. fælde et træ)
Håndværk – forarbejdning:
- Eleven kan færdes sikkert i værkstederne
- Eleven har viden om elementære
sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter
- Eleven kan navngive og anvende grundlæggende
håndværktøjer og redskaber
- Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber
- Eleven kan anvende tilladte maskiner
- Eleven har viden om tilladte maskiner
Håndværk – materialer:
- Eleven kan navngive bløde og hårde materialer
- Eleven har viden om bløde og hårde materialer
- Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion
- Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning
- Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk
(fase 2)
Design:
- Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg
- Eleven har viden om arbejdstilrettelæggelse
- Eleven kan nævne mindst tre sikkerhedsregler
(sko på i værkstedet, GÅ rundt, stå stille med værktøj,
sluk for elektrisk værktøj efter brug)
- Eleven kan navngive og bruge det værktøj der arbejdes
med
(tegn: eleven holder rigtigt på værktøjet og mestrer det
i forhold til sin egen og andres sikkerhed)
- Eleven kan tænde, bruge og slukke dekupørsaven og
minisliberen
- Eleven kan sige hvilket materiale der arbejdes med, og
dets specifikke navn (træsort)
- Eleven kan følge vores mundtlige og skriftlige
instruktioner
- Eleven kan forarbejde et stykke frisk træ, så
overfladen er i overensstemmelse med det udtryk, som er ønsket
(tegn: eleven kan bruge stigende finhedsgrad af
slibepapir på produktets overflade)
- Eleven kan lave en kniv eller en ske efter instruktion,
som er brugbar
3. gang
(2 lektioner)
Arbejde med frisk træ
-
-
4. gang
(2 lektioner)
Arbejde med frisk træ
-
-
5. gang
(2 lektioner)
Arbejde med frisk træ
-
-
6. gang
(2 lektioner)
Inspirationsoplæg (symboler,
figurer)
Designfase – fedtsten
Opstart med fedtsten – instruktion
til værktøj og materiale
Håndværk – forarbejdning:
- Eleven kan færdes sikkert i værkstederne
- Eleven har viden om elementære
sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter
- Eleven kan navngive og anvende grundlæggende
håndværktøjer og redskaber
- Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber
- Eleven kan anvende tilladte maskiner
- Eleven har viden om tilladte maskiner
Håndværk – materialer:
- Eleven kan navngive bløde og hårde materialer
- Eleven har viden om bløde og hårde materialer
- Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion
- Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning
- Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk
(fase 2)
- Eleven kan nævne mindst tre sikkerhedsregler
(sko på i værkstedet, GÅ rundt, stå stille med værktøj,
sluk for elektrisk værktøj efter brug)
- Eleven kan navngive og bruge det værktøj der arbejdes
med
(tegn: eleven holder rigtigt på værktøjet og mestrer det
i forhold til sin egen og andres sikkerhed)
- Eleven kan tænde, bruge og slukke dekupørsaven og
minisliberen
- Eleven kan sige hvilket materiale der arbejdes med, og
dets specifikke navn (hårdhed på fedtsten)
- Eleven kan følge vores mundtlige og skriftlige
instruktioner
- Eleven kan forarbejde et stykke fedtsten, så
overfladen er i overensstemmelse med det udtryk, som er ønsket
(tegn: eleven kan bruge stigende finhedsgrad af
slibepapir på produktets overflade)
7. gang
(2 lektioner)
Arbejde med fedtsten
-
-
8. gang
(2 lektioner)
Designfase – horn
Opstart med horn – instruktion til
værktøj og materiale
Håndværk – forarbejdning:
- Eleven kan færdes sikkert i værkstederne
- Eleven har viden om elementære
sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter
- Eleven kan navngive og anvende grundlæggende
håndværktøjer og redskaber
- Eleven har viden om grundlæggende håndværktøjer og redskaber
- Eleven kan anvende tilladte maskiner
- Eleven har viden om tilladte maskiner
Håndværk – materialer:
- Eleven kan navngive bløde og hårde materialer
- Eleven har viden om bløde og hårde materialer
- Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion
- Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning
- Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk
(fase 2)
- Eleven kan nævne mindst tre sikkerhedsregler
(sko på i værkstedet, GÅ rundt, stå stille med værktøj,
sluk for elektrisk værktøj efter brug)
- Eleven kan navngive og bruge det værktøj der arbejdes
med
(tegn: eleven holder rigtigt på værktøjet og mestrer det
i forhold til sin egen og andres sikkerhed)
- Eleven kan tænde, bruge og slukke dekupørsaven og
minisliberen
- Eleven kan sige hvilket materiale der arbejdes med
- Eleven kan følge vores mundtlige og skriftlige
instruktioner
- Eleven kan forarbejde et stykke horn, så overfladen er
i overensstemmelse med det udtryk, som er ønsket
(tegn: eleven kan bruge stigende finhedsgrad af
slibepapir på produktets overflade)
9. gang
(2 lektioner)
Arbejde med horn
-
-
10. gang
(2 lektioner)
Arbejde med horn
-
-
Som evaluering tænkes en udstilling på skolen, hvor eleverne
laver en kort beskrivelse til hvert af deres produkter. Her skal eleverne
blandt andet skrive om produktets materiale, funktion og kommunikative værdi ud
fra vikingetiden. Eleverne skal også skrive hvilke værktøjer de har brugt.
[1] Mattias
Tesfaye: Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed, 2013, side 23.
